Den engelske stjernekok Jamie Oliver sætter her fokus på måltidet som anledning til de sociale sammenkomster, som mange har savnet under corona-pandemien. Flot kogebog til alle, der holder af at invitere gæster, og som gerne vil inspireres.
I Olivers 21. udgivelse handler det om gæstemad; her er der sammensat menuer til 18 forskellige slags sammenkomster, fx høstfest, picnic, taco party eller brunch, og bagerst finder man sågar et kapitel med lækre cocktails. Ved hver opskrift er der angivet hvor mange personer retten er til, foruden ingredienser og fremgangsmåde. Vi får også beskrivelser af hvad der kan forberedes i forvejen, hhv. dagen før og samme dag. Hver opskrift er akkompagneret af et farvefoto. Bagerst register og ernæringstabeller.
Flot og indbydende kogebog. Tonen er uhøjtidelig og fokus er på glæden ved at være sammen; hvad enten I er få eller mange. Opskrifterne varierer i sværhedsgrad, men er overordnet overskuelige og nemme til at gå til, med fine beskrivelser og anvisninger; enkelte ingrediensers fremskaffelse kan dog volde lidt besvær.
I Spis sammenHjælp! vi skal have gæster : tapas, pizza, vegansk og nordisk er der også fokus på mad, der samler dig og dine gæster og i Hjælp! vi skal have gæster : en guide til gæstemiddage uden stress kan du finde flere tips til hvordan du gør det overskueligt at have gæsterI Spis sammen : tapas, pizza, vegansk og nordisk er der også fokus på mad, der samler dig og dine gæster og i : en guide til gæstemiddage uden stress kan du finde flere tips til hvordan du gør det overskueligt at have gæster.