Bøger / skønlitteratur / roman

Sammenbruddet


Beskrivelse


En mørk aften passerer Cass en bil med en kvinde, som bliver fundet dræbt. Kunne Cass have gjort noget? Det bekymrer hun sig om, samtidig med at hun glemmer flere og flere ting, og hverdagen falder fra hinanden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juli 2018

af

af

Lone Krøgh

d. 27. juli 2018

Cass er ramt af tidlig demens og glemmer ting. Eller gør hun? Eller er der nogen, der forsøger at drive hende til vanvid? For læsere af domestic noir.

Cass er 34 og gift med Matthew. De bor i et yndigt hus i en engelsk landsby og er ved at være klar til at få børn. En mørk aften passerer Cass en anden bil, hvori der sidder en kvinde, som næste morgen findes dræbt. Cass får det dårligt; skulle hun have tilbudt kvinden sin hjælp, og er morderen nu efter hende? Hun begynder at glemme ubetydelige småting, men forglemmelserne bliver hurtigt belastende, og Cass frygter at være ramt af tidlig demens som sin mor. Samtidig føler hun sig overvåget, og anonyme telefonopkald skræmmer hende fra vid og sans. Matthew er omsorgsfuld og bakker hende op, og det samme gør en veninde, men det ender med en sygemelding og alt for meget medicin. En dag opdager Cass med rædsel, hvad der egentlig er sket.

Velskrevet domestic noir i mellemklassen. Første del af bogen er lovende, sidste del overraskende, men midterste del opleves som en alt for lang uddybning af Cass' glemsomhed og invaliderende ængstelse.

Siden domestic noir-genren tog sin begyndelse med den fremragende Kvinden der forsvandtBag lukkede døre, er der kommet et utal af lignende romaner af varierende kvalitet. B.A. Paris debuterede i 2017 med Bag lukkede døre og placerer sig i midterfeltet med forfattere som fx Ruth Ware og Shari LapenaSiden domestic noir-genren tog sin begyndelse med den fremragende Kvinden der forsvandt, er der kommet et utal af lignende romaner af varierende kvalitet. B.A. Paris debuterede i 2017 med og placerer sig i midterfeltet med forfattere som fx Ruth Ware og Shari Lapena.


litteratursiden.dk

d. 7. aug. 2018

af

af

Lene Jensen

d. 7. aug. 2018

Fremragende psykologisk thriller med en foruroligende dyster undertone, der langsomt bliver mørkere. En stormfuld aften ser Cass en kvinde holde på en øde parkeringsplads i en skov, men hun tør ikke ...