Bøger / faglitteratur

Samtaler med min imaginære datter


Beskrivelse


Et parforhold kan bæres af begær, længsel og kærlighed, men disse kan også rive parforholdet i stykker. Denne bog fremlægger en række af kærlighedsforholdets udfordringer og anviser vejen til et lykkeligere liv både med og uden din partner. For alle, der interesserer sig for kærlighedsrelationer og selvrealisation.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. maj 2021

af

af

Thorbjørn Zeuthen Tirsted

d. 31. maj 2021

Et parforhold kan bæres af begær, længsel og kærlighed, men disse kan også rive parforholdet i stykker. Denne bog fremlægger en række af kærlighedsforholdets udfordringer og anviser vejen til et lykkeligere liv både med og uden din partner. For alle, der interesserer sig for kærlighedsrelationer og selvrealisation.

Hovedtesen i "Samtaler med min imaginære datter" er, at i alle typer parforhold er der nogle skjulte dynamikker på spil, og vores evne til at forstå og indgå i disse dynamikker kan have en afgørende betydning for såvel vores parforhold som vores individuelle velbefindende. Bogen fokuserer på spillet mellem vores maskuline og feminine personlighedstræk som udgangspunkt for en diskussion af en række sider ved kærlighedslivet, som kan udfordre det gode forhold, fx følelsesmæssig umodenhed, manglende sexlyst og frihedstrang.

Forfatteren giver konkrete råd, fx til håndtering af specifikke udfordringer, og redegør for mere abstrakte elementer i parforholdet, som fx parforholdets faser, hvilket gør det let for læseren at spejle sine egne erfaringer i bogens emner. Forfatteren fremlægger sine pointer gennem letforståelige eksempler, men forfalder også ofte til et svulstigt og patosfyldt sprog med mange gentagelser, som bidrager til at give analyserne et generaliserende præg.

Bogen finder en væsentlig del af sit tankegods i David Deidas bøger, fx Den maskuline mandMin elskede og Min elskedeBogen finder en væsentlig del af sit tankegods i David Deidas bøger, fx Den maskuline mand og .