Bøger / skønlitteratur til børn

Samurai deeper Kyo. 1. bind


Beskrivelse


Tegneserie. Året er 1604. Den omrejsende medicinsælger Kyoshiro ligner den legendariske samurai Dæmonøje Kyo til forveksling, så han bliver hurtigt et efterstræbt mål for dusørjægere og hævngerrige krigere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2005

af

af

Steffen Kronborg

d. 14. sep. 2005

Årstallet er 1604, fire år efter afslutningen på århundreders ødelæggende borgerkrig i Japan. Under krigen har samuraien Dæmonøje Kyo skaffet sig mange fjender, som nu alle har et regnskab at gøre op med ham. Også dusørjægerne er ude efter Dæmonøje, så den omrejsende medicinsælger Kyoshiro, som ligner Dæmonøje på en prik, bliver snart en efterstræbt person. Og måske er der også en dybereliggende årsag til Kyoshiros forbløffende lighed med den legendariske samurai? Serien er planlagt til at omfatte 34 bind med en udgivelsesfrekvens på et bind om måneden, så der bliver rig lejlighed til at følge opklaringen af de gåder, som oprulles i indledningsbindet. Samurai deeper Kyo præsenteres af forlaget som "Manga action fra 16 år", men mon ikke seriens primære målgruppe skal findes blandt de store drenge fra 10 år og opefter? Aldersangivelsen 16 år skyldes måske de gevaldige kavalergange, som optræder i handlingen med jævne mellemrum, men hverken den aldeles ærbare seksualitet eller det øvrige indhold vil formentlig kunne chokere de unge læsere, som til gengæld kan hygge sig med en absolut gedigen udfyldelse af manga-formatet med dets traditionelle heftige billedsprog, voldsomt overdrevne mimik, stærkt forenklede personbeskrivelser og kontante humor.



Informationer og udgaver