Sandet på stranden : digte

I Steen Kaaløs digteriske univers bliver selv den mindste naturoplevelse til en poetisk vision. En båd på stranden, en død fugleunge, spurve i bambus - enhver natursansning får betydning og fylde, når den perspektiveres og indgår i nye sammenhænge. "Næsten ingenting" - som et af digtene i samlingen hedder - kan vise sig at være uendeligt meget, afhængigt af synsvinklen, på samme måde som en killing kan være umådeligt stor, hvis man ser den fra en myres perspektiv. Synsvinkelskift og proportionsforvrængninger er et par af Kaaløs foretrukne virkemidler, når han skal fortælle verden, og det er virkemidler, han behersker mesterligt. I nogle digte anslås en social tone; men faktisk er Kaalø bedst, når han lader sanseapparatet arbejde for fuldt tryk, som i det lille haiku-lignende digt "Citron": "Kanariegul kardinal-kalot/ lysende sammenpresset halvmåne / Kødet flammende ud/ sorte myrer fisken spist". Særligt dybsindige er digtene i samlingen sjældent; men til gengæld besidder Kaalø en gudbenådet evne til at kunne se det største i det mindste, og det er et talent, han gerne lader læseren nyde godt af.

Læs hele vurderingen