Sange i gelé

Den franske "postsurrealistiske" og satiriske forfatter Boris Vian (1920-59) og visesanger m.m. fastholder det fodfæste mange år efter sin tidlige død, som han fik med sin fremragende lille kærlighedsroman Dagens skum fra 1947 (da. 1965). Sange i gele er en digtsamling fra 1949 med digte skrevet i perioden 1946-49. Det er friske, uortodokse digte, der ikke går af vejen for at kommentere aktuelle forhold og en række navngivne personer (fx Sartre og Beauvoir). I et digt dedikeret til sidstnævnte formulerer han et set i sin tid typisk surrealistisk og kontroversielt kvindesyn med sadistiske undertoner: "..Man burde partere dem,/Undersøge dem nærmere med barberblade/Skære deres munde i strimler./Så hver tand får sin læbetunge(..) - et læst for pålydende "politisk ukorrekt" kvindesyn. Men digtet kan også læses ind i vor tids fascination af det ekstremt onde og dekonstruerede; for den sidste linie tvister hele digtet over i noget ikke-kendt lydbilledligt. Det er typisk for Vian - ordglæden og de spontane ordkonstruktioner, der ikke nødvendigvis repræsenterer nogen mening. Digtene er på en gang legende skødesløse og undersøger dybereliggende lag i sindet. De er således ikke alle umiddelbart forståelige, men absolut spændende.

Læs hele vurderingen