Dette er andet bind af JRs romanserie i tre dele om grønlændernes historie. Hovedpersonen, Arluk, nedstammer fra Heq og på hans boplads i Nordgrønland lever endnu beretningerne om det gamleland og om. hvordan Heq kom til Grønland og slog sig ned der. Arluk blir åndemaner og af forfædrene pålagt at rejse gennem »alle jordens lande«, en rejse der strækker sig over mange år og fører hamhele vejen rundt om Grønland. Undervejs møder han grupper af tidligere indvandrede folk, nogle lever han sammen med i kortere eller længere tid. Han møder de sidste rester af nordbokulturen, tar ennordbokvinde til kone. Dog når kun han og hans tre børn nord om Grønland og tilbage til hans hjemboplads. JR fortæller stadig med indlevelse og viden om livsbetingelser, traditioner og tænkemåde.Man mærker at vi er rykket nærmere vor tid, det er nemmere at sætte sig ind i personernes tænke- og handlemåde, begivenhederne er direkte beskrevet, hvor de i første bind meget var genfortalt iberetninger ogsagnfortælleform. Men forbindelsen er der, bagud og frem til næste bind. Romanen gir et bredt billede af livet i Grønland - i 1500 tallet? - med detaljer fra dagligdag og fest,alvorligere og mere saftige beretninger mellem hinanden.