Billedskøn irsk animationsfilm om et søskendepars mytologiske erkendelsesrejse. Filmen beviser, at en meget lokal historie ubesværet kan have universel klangbund. Meget fin familiefilm (fra 7 år).
Bens mor forsvandt, da hans lillesøster blev født. Nu er Saoirse 6 år og kan stadig ikke tale. Og hvad værre er: Hun er i færd med at forsvinde ganske som sin mor. Ben må på en farefuld færd for at redde sin søster, der drages af sæler og havet. Og elver viser vej og hjælper mod den grumme ugleheks fra de eventyr, som moderen fortalte, da Ben var lille. Instruktøren Tomm Moore, stod også bag den unikke Brendan og hemmelighedernes bog.
Instruktøren har formået at skabe et animationsudtryk med rødder i irsk folklore. "Sangen fra havet" ligner altså hverken Disney eller japansk animé, men har sit helt eget look og særegne stil. Anbefales varmt. For skønhed, egenart og den hemmelighed, der ligger i store værker.
Det er umuligt ikke at tænke på Jannik Hastrups og Bent Hallers tegnefilm med næsten samme tema og titel. Havets sangDrengen der ville gøre det umulige handler også om en piges længsel mod havet. Og slægtskabet mellem dyr og mennesker udforskes yderligere i samme makkerpars Drengen der ville gøre det umulige. Interessen for et spændende, mystisk og mytologisk univers deler Tomm Moore med den japanske mester Hayao MiyazakiDet er umuligt ikke at tænke på Jannik Hastrups og Bent Hallers tegnefilm med næsten samme tema og titel. Havets sang handler også om en piges længsel mod havet. Og slægtskabet mellem dyr og mennesker udforskes yderligere i samme makkerpars . Interessen for et spændende, mystisk og mytologisk univers deler Tomm Moore med den japanske mester Hayao Miyazaki.