I 1983 kom Barry Wilmonts oversættelse af det oldengelske Bjowulfkvad og nu bringer Andreas Haarder sin gengivelse af den spændende fortælling om gøterhelten Bjowulfs kamp mod uhyret Grendel,der spredte »blodbadsvælde og voldsmandsrædsel« hos Skjoldungerne. I en glimrende indledning gør Haarder rede for håndskriftets historie og sammenligner de forsk, danske oversættelser. Kvadetbestår af 43 sange med versnr. for hver 5. linie, og som et stort plus giver Haarder foran hver sang en kort orientering om indholdet, så læseren kan holde rede på den lange og vidtfor-grenedehandling. Bagest en slægtstavle m. forklaringer, litt.liste. Hvilken oversættelse man foretrækker, må være en smagssag, men Haarders version er en korrekt sproglig gendigtning med bevarelse aforiginalens versform med hver linie bestående af to halvvers, der knyttes sammen ved bogstavrim og hvor versemålet er bygget op på tryk og ikke på versefødder, et system Wilmont ikke overholdt. IHaarders version bliverfortællingen om det godes kamp mod det onde endnu mere farverig og spændende, men også poetisk og gribende. Og hele tiden mærker man, at Haarder har tænkt på, atBjowulfkvadet skal læses op, ikke bare læses.