Bøger / skønlitteratur / digte

Sardinen i tunnelbanen : digte 1946-97


Beskrivelse


Et repræsentativt udvalg af digte fra 1946-1997. De virker umiddelbart beskedne, men rummer følelser af tab og melankoli, selvom de er altfavnende og dybt sanselige med et stænk af humor.

Indhold

Seneste udgave,

Barnet spørger om solen (Lysets hvide vandfald)

Bjerglandsbyen (En skræmmende smuk solnedgang)

Byen (Vindstille som faldet fra himlene)

Den der ringede ringede aldrig igen (Det blæste næsten slet ikke den dag)

Den I venter passerer ikke forstæderne (Som i den klare oktobernat)

Det gule hus (Et eneste hus i verden)

Drømmen (Hvis ikke man drømmer bliver man gal)

Du og jeg og verden (Spørg ikke hvem du er og hvem jeg er)

Dværgfyrren skriver ingen skærgårdsdigte (Dværgfyrren ved hvordan dagen har været)

Efter en frostnat (Jeg dræber langsomt et æble i munden)


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. dec. 2004

af

af

Jens Hjøllund

d. 21. dec. 2004

Werner Aspenström, (1918-97), hører til Sveriges mest kendte lyrikere, men bortset fra enkelte oversatte tekster i Ivan Malinowskis antologi I takt med bødlerne, 1981, har hans digte ikke tidligere været tilgængelige på dansk. Dette repræsentative udvalg rummer prøver på WA's poesi fra debuten og frem til den posthumt udgivne Israpport fra 1997. WA's afdæmpede og nøgtern underfundige digte gør tilsyneladende ikke meget væsen af sig, og i et tidligt digt bekender han sig til en nøjsomhedens æstetik: "Lad dem drikke den søde mælk!/ Digt?/ Det som er tilbage./ Hundemad./ Magre knoglers orgel." Inden for "det som er tilbage" rummer digtene imidlertid et væld af nuancer og tematiserer det upåagtede og oversete som "udviklingen" er tilbøjelig til at udgrænse og marginalisere. Inderst i WA's digte er der en grundoplevelse af tab og melankoli, men "min tristhed/ gør mig ikke stum" som det hedder et sted, og den fint underspillede humor og sansen for de mindste ting bevirker at hans digte aldrig kommer i nærheden af det patetiske eller misantropiske. Udvalget bør gøre WA's digte lige så kendte og elskede i Danmark som de er i hans hjemland, og litterært befinder de sig i samme vægtklasse som Gunnar Ekelöf og Tomas Tranströmer.


Berlingske tidende

d. 31. mar. 2005

af

af

Jørgen Johansen

d. 31. mar. 2005


Information

d. 27. jan. 2005

af

af

Erik Skyum-Nielsen

d. 27. jan. 2005


Standart

Årg. 19, nr. 1 (2005)

af

af

Martin Deichmann

Årg. 19, nr. 1 (2005)


Politiken

d. 18. dec. 2004

af

af

Marie Tetzlaff

d. 18. dec. 2004