Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sargassohimlen


Beskrivelse


Fantasy. Vore venner er på vej mod de dystre dampmuldvarpers land, da de forliser i den uhyggelige Sargassohimmel. Her må de kæmpe mod både skræmmende kødædende øgler og en gal, operaskabende løve, for at slippe bort derfra.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2012

af

af

Martin W Hansen

d. 2. apr. 2012

Dette er 5. bind i serien om Himmeløerne, og kan derfor kun anbefales til dem, der har læst de foregående bind. Bogen kan selvlæses fra ca. 10-12 år og vil også fungere godt til højtlæsning fra ca. 8.

Med seriens næstsidste bind følger forfatteren den formel der har været benyttet med held i de foregående bind. Vore venner er denne gang på vej mod de dystre dampmulvarpers Hammerland. Desværre forliser de i den uhyggelige Sargassohimmel, hvor de vil komme til at møde mange farer og mærkelige væsner. Her iblandt kødædende øgler og en sær, operaskabende løve må vore helte udnytte alle deres evner for at slippe fri og kunne fortsætte deres færd. Bogen er som vanligt illustreret af Gary Chalk, hvis charmerende streg ofte får mig til at tænke på Vinden i Piletræerne. Den er sat med store, læsevenlige typer, som også vil tiltale højtlæsere. Forsiden er flot og i seriens vanlige stil, mens bagsideteksten vil tiltale dem, der allerede er bekendt med de foregående bind.

Seriens ophav kan sammenlignes med makkerparret Paul Stewart og tegneren Chris Riddell, hvis Historier fra Kanten også har en vis gakket kvalitet, som deles med nærværende serie.

Det er et rigtigt godt og spændende bind i serien, som lægger godt op til afslutningen i det næste bind.



Informationer og udgaver