Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Satanisme : Jesus er død - Satan lever


Beskrivelse


Hvad er satanisme? Hvem er de, hvad står de for, og hvad får unge og ældre til at bekende sig til satanisme? Interviews med satanister. Med mange illustrationer.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 1997

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 14. juli 1997

En god og velbearbejdet bog, der behandler emnet satanisme fra mange forskellige vinkler. Nogle af delafsnittene er fra forfatterens tidligere bog om samme emne: Bøj dig for Satan (1995) - men der er iøvrigt tale om en total ombearbejdning. Bogen består af 14 afsnit med flere korte delafsnit. Flere af afsnittene er kommenteret eller uddybet af erklærede satanister, så læseren har mulighed for at danne egne meninger om begrebet. Udover beskrivelsen af satanisme beskæftiger bogen sig bl.a. med Black Metal musik, seksuelle udskejelser, kirkeafbrændinger, rollespil samt forskellige forklaringer på, hvorfor nogle mennesker søger denne særlige tro. Emnet bliver behandlet sobert og uden løftede pegefingre. Alligevel sidder man som læser tilbage med en klar fornemmelse af at stå overfor et fænomen, der ikke er særligt tiltrækkende og mest fungerer som en sutteklud for nogle af samfundets udstødte. Teksten er sat i to spalter brudt af gode illustrationer. Sproget er let tilgængeligt og kan læses fra 7. klasse, men i undervisningssammenhænge er 8. - 10. klasse mere egnet. Meget velegnet til kristendomskundskab, samfundsfag, dansk og til projektarbejde. Om emnet har vi på skolebiblioteket også Jens Laigaards Satanisme fra 1996.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 1997

af

af

Bo Knudsen

d. 14. juli 1997

En interessant og velafvejet bog om satanisme for unge. Forfatteren har genskrevet sin bog Bøj dig for Satan! fra 1995. Ca. halvdelen af teksten er den samme. Men der er væsentlige ændringer og tilføjelser. Bl.a. er der bogen igennem kommentarer til teksten baseret på interviews med fire personer, der bekender sig som satanister. Der er således indbygget en debat i bogen, som er interessant både ved selvlæsning og i en diskussion af emnet. Opgaverne fra Bøj dig... er væk, og præget af skolebog er nedtonet. Bogen kommer godt rundt om emnet. Vi hører bl.a. om definitioner på satanisme, historien, markante satanister, danske og udenlandske forhold, musik, symboler og okkult uddannelse. Der er også henvisninger til adresser på Internettet. Der er flere forskellige holdninger præsenteret. Bogen bliver således hverken en reklame for eller en skræmmekampagne imod satanisme, men en oversigt over et vanskeligt emne og et godt oplæg til debat. Bogen har tekst i to spalter og ill. består hovedsalig af s/h fotos og tegninger. Jens Laigaards Satanisme fra 1996 behandler emnet på nogenlunde samme måde, og de to titler kan supplere hinanden. Fra ca. 14 år.