Savnbærerne : digte

Da Erik Trigger Olesen i 1991 debuterede som lyriker med Asfaltbark påkaldte det sig en vis interesse at forfatteren de sidste ti år havde arbejdet som havnearbejder i Esbjerg. Om arbejderlitteratur som den blev skrevet i 1970erne var der dog langt fra tale, og også i denne nye samling vil man lede forgæves efter de direkte spor og erfaringer fra arbejdets verden. I stedet er der tale om digte der på klassisk lyrisk vis rummer personlige og eksistentielle motiver som kærlighed, tab og alder. I forhold til den udfarende kraft og vildskab i den forrige samling, Helvedshunden, 1994, er disse digte påfaldende afdæmpede med en anderledes langsom og dvælende, eftertænksom stemmeføring. Begreber som stilhed, afventen og undren er gennemgående, ofte knyttet til et jeg der i en egen sorgblandet melankoli ser tilbage - eller frem på et liv, der tit synes at mangle et fast centrum eller en klar retning: "Her fører tunneler/ i alle retninger/ og i ingen retninger." Åbenheden, bevægeligheden og den bundne lidenskab er drivkraften og forcen i disse digte, og bortset fra enkelte steder, hvor de tangerer det fortænkte eller en lidt for bastant idealisering af kvinden, vidner de om en forfatter der stadig arbejder med at udvikle og nuancere sit udtryk.

Læs hele vurderingen