De tidligere 5 romaner om den amerikanske retsmediciner Kay Scarpetta er af alle blevet rost til skyerne, og jeg kan kun tilslutte mig. I Kadaverfarmen, 1995, var hun på forgæves jagt efter en massemorder, Temple Brooks Gault, og i Scarpettas mareridt slår han til igen. Der bliver begået et mord, som ingen er i tvivl om, at Gault har begået, på grund af de karakteristiske spor. For Scarpetta bliver det et rigtigt mareridt, da det hurtigt viser sig, at han i virkeligheden kun er ude på at ramme hende. Niecen Lucy, som vi også kender fra de tidligere bøger, er nu computerekspert, og hendes viden om CAIN, FBIs kriminal-datanetværk baseret på kunstig intelligens, fører sammen med Scarpettas omhyggelige opklaringsarbejde frem til det uundgåelige møde og opgør mellem Scarpetta og Gault. I rækken af femi-krimier hører Scarpetta til blandt de mindre hårdtslående, selv om hendes våbenarsenal er ganske omfattende, hun bruger hovedet, har stor psykologisk forståelse og en god portion stædighed. Dette er et eksempel på en krimi, når den er bedst, historien er bygget op med stigende spænding, så man risikerer at få sin nattesøvn spoleret. Dertil kommer, at den har et godt sprog.