Bogen henvender sig til filosofiinteresserede læsere og fx studerende.
Nietzsche (1844-1900) er en af de efterspurgte filosoffer i nyere tid. Nærværende værk er et af hans tidlige værker (1874), skrevet mens han var professor i Basel og under indflydelse af Schopenhauer (1788-1860). Det er formet som et langt essay. Trods titlen er bogen ikke en introduktion til Schopenhauer, men Nietzsches "og hvad kan vi så lære af ham?" Nietzsche angriber samtidens naturvidenskab, pseudomennesker, den offentlige mening, Kant, Goethe, Rousseau mv. Han plæderer for (universitets)filosofiens løsrivelse fra statslig og akademisk anerkendelse. Naturen har brug for filosofi og kultur, geniet med sin frie og mandige karakter for at gøre tilværelsen gennemskuelig og betydningsfuld. Schopenhhauer var en af de filosoffer som mest influerede Nietzsche, såvel i denne hyldest som senere divergenser. Bogen er nogenlunde forståelig for målgruppen.
Sammenlignet med Nietzsches øvrige produktion er dette et værk som Nietzsche-interesserede kan læse for at finde ud af, hvad den store filosof mente som yngre (dvs. omkring 30-årsalderen) og sammenligne hvad han senere skrev om Schopenhauer og hans filosofi.
Et centralt essay til forståelse af Nietzsches livslange omskiftelige forhold til Schopenhauers filosofi.