I den store roman Tugt og utugt i mellemtiden lod Madsen en kommende tidsalders historiker betragte nutidens Danmark med overbærende øjne. Hans nye roman foregår i en sådan fremtid. Her eksisterer ingen sorg, jalousi, kedsomhed eller lidelse, alt er hensigtsmæssigt og harmonisk, styret af en datamat. Hver dag er som ny, en mand finder hver morgen en ny pige i sengen og omvendt, de får tildelt et nyt arbejde og skal ellers leve sammen den dag. Datamaten sørger for, at de aldrig træffes mere, det ville dels blive for kedsommeligt, dels være i strid med samfundsordenen. Men to personer, Elef og Maya, gør oprør mod systemet. De mødes igen, flygter og får til slut lov at leve sammen, optaget af at skabe et værk, hvor fortiden indgår. Kontrasten mellem disse to verdener, den fremtidige idealstat og den ulykkelige tid vi tilfældigvis befinder os i, er selvfølgelig havde jeg nær sagt fortalt med al Madsens fantasi, kombinationstalent og knastørre humor. Et nyt aspektafhanslidenskabelige søgen efter grundlaget for eksistensen.