Bøger / faglitteratur

Se dit barn som det er : en vejledning for forældre


Beskrivelse


Introduktion til imago-terapien, der med kærlighed, respekt og ansvar som bærende elementer i problemløsning viser vejen til at håndtere grundlæggende situationer i ethvert forældre-barn forhold.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. mar. 2000

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 14. mar. 2000

Imago-terapien kalder forfatterne deres terapiform hvor de behandler familierelationer. Dels parforhold, hvorom de har skrevet bogen Kærlighed og samliv, 1991, og dels forældre-børnrelationer som denne titel handler om. Kort og godt drejer det sig om at bevidstgøre sig som forældre omkring de mekanismer der træder i funktion for dem selv i de forskellige faser af børnenes liv. De har nemlig at gøre med hvad de oplevede/blev udsat for i de samme faser som børn. Først når man er bevidst om det, kan man frit vælge at reagere på børnene sådan som man selv ønsker at kunne. Der er altså ikke tale om en facitliste for hvordan man opdrager sine børn rigtigt, men en håndsrækning til at blive den forælder man selv gerne vil være. Forældrekærlighed, 1999 har lidt samme synsvinkel på forældreskabet, men fungerer mere som en øjenåbner til refleksion. Se dit barn som det er er, som det ofte amerikanske populærpsykologi-bøgers ærinde, meget mere adfærdsorienteret med mange øvelser. Og som de dog snakker, dette forfatterægtepar der har praktiseret i mere end 30 år. Breder sig side op og side ned med deres fine, sympatiske budskaber. Men alligevel – langt færre ord kunne klare det samme. Der er noter, litteraturliste og stikordsregister.