Bøger / faglitteratur til børn

Se! En tudse


Beskrivelse


Om hvad der sker fra en tudse vågner op af sin vinterdvale til haletudserne svømmer rundt i dammen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2004

af

af

Ulla Møller

d. 30. juni 2004

Skrubtudsen har sit udseende imod sig. Måske er det derfor den i modsætning til sin slægtning frøen ikke tidligere er beskrevet i en let læst titel for 8-12-årige naturinteresserede børn. Bogen er illustreret med mange farvefotografier af livet i og omkring vandhullet, typografien er god og åben og sproget kort og præcist. Den vil også være meget anvendelig i forbindelse med emnearbejde i de yngste klasser. Med et net og et syltetøjsglas er der lagt op til mange timers og dages fascination af udviklingen fra æg til haletudse. Bogen indskærper dog betydningen af at sætte de små tudser tilbage i deres rette miljø. Den norske forfatter Øivind Berg lægger hovedvægten på tudsens liv omkring vandhullet. Fra tudsen vågner af sin vinterdvale og parrer sig så dammen fyldes med tudseæg. Tudsen lever af insekter som den fanger med sin klæbrige tunge. Den har dog selv fjender i naturen og er fødeemne for bl.a. hejre og snog der ser stort på at dens skrubbede hud ikke smager så godt. Bogen har også en kort omtale af et par andre af vandhullets dyr frøen og salamanderen der lige som tudsen er padder eller amfibier, dyr der kan leve både på land og i vandet.



Informationer og udgaver