Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Se på fugle


Beskrivelse


Guide til fugle i naturen med idéer til aktiviteter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Steen Agger

2007

Disse to bøger om henholdsvis fugle og småkravl henvender sig til naturinteresserede børn fra 11-årsalderen, som vil læse om dyrene og samtidig har lyst til at lave forsøg for herigennem at blive klogere på arternes opførsel og reaktioner.

Bøgerne indledes og afsluttes med folde-ud-sider med illustrationer af en lang række arter, der forekommer i forskellige biotoper (byer og haver, ferskvand, heder og overdrev, skov, agerland og græs). Bøgerne fortæller om en masse forskellige emner, idet hvert tema behandles på et opslag. Der formidles masser af fakta, og samtidig er der mange aktivitetsforslag i hver bog. Bøgerne er illustreret med et væld af gode farvefotografier, der anbringes rundt om på opslagene i en farverig layout. På forsiderne ses et stort foto, der viser et barn, der studerer naturen, samt fire mindre billeder. Teksten er ret komprimeret og sat med små typer.

Der findes andre bøger, der fortæller om henholdsvis fugle og smådyr og som også indeholder aktivitetsforslag. Fx Smådyr under lup, 2005, som er mere enkelt opbygget og ill. med akvarellignende illustrationer. Om fugle fx Lær om fugle, 1999, der også er fuld af fakta og den smukt fotograferede Se på fugle i haven, 2004.

For det naturinteresserede barn er der mange oplysninger og aktivitetsforslag at hente i de to bøger, men det kræver en habil læser. Der findes enkelte fejl og unøjagtigheder i oversættelserne, og der omtales arter, der er sjældne eller ikke forekommer her i landet.


Folkeskolen

Årg. 124, nr. 30 (2007)

af

af

Niels Peter Riising

Årg. 124, nr. 30 (2007)



Informationer og udgaver