Bøger / faglitteratur til børn / pegebøger

Se på mig - se på dig!


Beskrivelse


Pegebog. Den lille dreng fortæller om, hvad forskellige dele af hans krop hedder, at han kan mærke varme og kulde, at han vokser og hvordan man ser forskel på en dreng og en pige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. aug. 2010

af

af

Else Lerche

d. 12. aug. 2010

På en enkel og charmerende måde fortæller pegebogen børn fra 2-4 år noget om kroppen og sanserne. Bogen er velegnet til samtale om emnet.

Forfatteren, der selv har illustreret, kendes fra bl.a. Var jeg så dèrinde - i din mave?, 2010. I små og store billeder, der viser helheder eller detaljer, fortæller drengen om, hvad han kan med sine sanser, fx mærke om det er varmt eller om han fryser, hvad enkelte dele af hans krop hedder, fx hals og navle, at hans krop, hår og negle vokser og endelig hvordan man ser forskel på dreng og pige. Tekst og illustrationer udstråler i al deres enkelhed en egen charme, ikke mindst illustrationerne. Stregen er naturalistisk og præcis, tegnet i en blød, varm streg i stærke farver. Teksten er enkel og det er drengen der fortæller. Bogens sider er i kraftig, lamineret pap, så den tåler fint de mange fingre, der vil pege. Forsiden viser den charmerende lille fyr foran et spejl, der ligger bag et udstanset hul i forsiden. På næste opslag kan læseren spejle sig i det. Bagsiden oplyser om bogens indhold.

Bogen er en kortfattet og enkel pegebog om kroppen og et fint supplement til allerede eksisterende titler, fx fotobogen Se min krop, 2000 og Her er jeg!, 2004, der også har sanser med.

Pegebogen giver børn fra 2-4 år en enkel og fin første viden om deres krop og sanser. Og så er det et plus at det gøres med varme og charme, ikke mindst i illustrationerne.



Informationer og udgaver