Bøger / faglitteratur til børn / billedbøger

Sebastians store bog om bondegårdens dyr for de små


Beskrivelse


Vidste du, at en kanin fødes blind og uden pels? Eller at et får kan give 2-10 kg uld om året? Lærerig fagbilledbog for børn fra ca. 1 år, om de mest kendte dyr på bondegården.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. apr. 2023

af

af

Irene Gitz Christensen

d. 14. apr. 2023

Vidste du, at en kanin fødes blind og uden pels? Eller at et får kan give 2-10 kg uld om året? Lærerig fagbilledbog for børn fra ca. 1 år, om de mest kendte dyr på bondegården.

Sebastian Klein præsenterer i denne store fagbilledbog både koen, grisen, hesten og mange andre bondegårdsdyr, for de mindste læsere. Bogen består af fotos af bondegårdsdyr og billeder af det, de producerer, fx gedeost ved geden, bacon ved grisen og mælk ved koen. På hver side er der også billeder af Sebastian, der helt kort fortæller lidt sjove fakta om dyrene eller stiller spørgsmål til læseren. De lyde dyrene siger, er også med på hver side, så man rigtig kan øve sig og man kan se dyrene i aktion i forskellige situationer. Bogen måler 30x22 cm i højformat og har papsider.

En fin bog om bondegårdens dyr, som nok skal blive populær, alene fordi det er den folkekære Sebastian Klein, der på charmerende vis er i med i fokus, på hver side. Der er gode fakta, relevante billeder og masser af stof til dialogisk læsning, sprogstimulerende samtaler og begrebsindlæring.

I denne serie udgives også: "Sebastians store dyrebog om vilde dyr for de små", i samme store format med papsider. Der er mange muligheder at vælge imellem, hvis man vil læse om og se billeder af bondegårdens dyr. Fagbilledbogen "<t>27696201 Min fotobog om bondegårdens dyr<t>" er et godt bud, med gode billeder.