Bogen henvender sig til elever i tredje klasse og op til svage læsere i sjette, ca. fra 8-10 år. Ifølge forlaget skal den være med til at give eleverne en god og spændende begyndelse på deres læseliv - eller måske genetablere en mistet læselyst. Den kan også bruges til træning af indholdslæsning eller som underholdning.
Fuld fart på handlingen fra start til slut. Jegfortælleren Niller og veninden Vita, som læseren måske kender fra Fluen i samme serie Dingo. Mini-roman, bliver viklet ind i et farligt spil med nogle russiske gangstere. Det sætter deres evne til at overleve på prøve. Historien er skrevet i korte kapitler, der ender med en cliff hanger. Jegfortællingen og mange korte sætninger gør læseoplevelsen intens. Mange elever fra målgruppen vil sikker have svært ved at slippe bogen. På den voksne læser kan ønsket om action på hver side, og cliff hangers efter 2,3,4 sider, virke modsat og gøre læsningen til en noget anstrengende oplevelse. Det er langt fra givet, at børn vil opleve det på samme måde. En karakteristisk forside gør det nemt for brugerne at identificere serien.
Børnene går igen fra Fluen fra samme serie. Indholdet i bøgerne har også en del fællestræk.
Et fornuftigt bud på en bog til de børn, der ikke har den store tålmodighed eller lyst til læsningen.