Der er nogen der siger, at Rasmus mangler swag, men han er ligeglad, for han går til fest med de bedst'. Omtrent sådan er budskabet på Rasmus Thude's single "Fest med de bedst' (featuring Niklas), som er en ud seks melodier på denne ep. Seks hjerter får han næppe af Thomas Treo fra Ekstra Bladet, men for 8-14-årige piger der i forvejen dyrker Rasmus Seebach, Joey Moe, Ankerstjerne osv. er Thude rent guf, for her er noget til alle: Fra den førnævnte "Fest med de bedst'", der ikke er langt fra MGP, og det obligatoriske "rap" bidrag til bløde sjælere og sing-along på "Elsk mig igen" og "Hun tog min guitar" (!). Det er næsten til at thude over, når man er tween i Danmark anno 2013. Forvent forspørgelser i dit børnebibliotek.