Forfatteren, der er psykolog og kendt for sin ugentlige rubrik i Berlingske Søndag, beskriver her et af arbejdsmarkedets store konfliktområder - seksuel chikane - der i løbet af de seneste årsom et isbjerg er dukket op med hidtil skjult omfang og betydning. Da der herhjemme endnu kun er forsket lidt på området, refererer forfatteren meget til udenlandske undersøgelser og sammenholderdem med egne interviews med 7 forulempede kvinder. Der rapporteres også om seksuel chikane mod mænd, men da langt de fleste overgreb er begået mod kvinder, beskæftiger bogen sig kun med detteaspekt. Problemet ligger på en skala fra grov omgangstone til voldtægt, men deles op i to hovedtyper, hvor det enten er en kreds af mandlige kollegaer eller en overordnet, der er forbryderen.Talrige eksempler illustrerer de typiske forløb, og omkostningerne for de krænkede opregnes. Sluttelig anvises strategierpå både individ-og organisationsplan til forebyggelse af fænomenet. Lige somHolt Larsen: Ej blot tillyst - seksuel chikane i arbejdslivet ( 1988) er bogen oplagt læsning for samarbejds- og sikkerhedsudvalg, men Arcel udviser også stor psykologisk og medmenneskelig omsorg,som vil kunne hjælpe risikogruppen.