Sekten er for alle, der holder af et psykologisk drama. Formidles sammen med værker om mennesker, der indfanges af sekteriske bevægelser eller guruer. Filmen formidler desuden fortællingen om sadomasochistisk gensidig afhængighed mellem sektens leder og medlemmerne.
Mona, spillet af Sofie Gråbøl, er i gang med forberedelserne til sit bryllup med en ret fraværende forlovede, under stærk indflydelse af den dominerende kommende svigermor (Ghita Nørby). Mona forstyrres dog af veninden Anne (Ellen Hillingsøe), der synes at undergå en personligheds forandring. Mona bliver nysgerrig, da hun opdager Annes forhold til psykologen Dr. Lack. Hos dr. Lack og hans hustru foregår mystiske rituelle, seksuelle sammenkomster. Anne er draget af dr. Lack og ritualerne. Mona opgiver ikke kampen for at trække Anne tilbage til virkeligheden. Undervejs kommer hun både i kontakt med mystiske sektmedlemmer og lægens karismatiske partner, der ikke ønsker utidig indblanding i deres verden. Filmen er en fri fortolkning af Juliane Preislers Dyr.
Susanne Biers Sekten, 1997, har hentet inspiration hos fx Polanskis Rosemarys baby. Plottet ligger langt fra Biers efterfølgende succes Den eneste ene, 1999, mens derimod Hævnen fra 2010 rummer flere sammenfaldende temaer om gensidig menneskelig afhængighed.
Sekten er fyldt med flotte skuespilpræstationer. Manuskriptet er spændende, men ikke helt overbevisende. De flotte præstationer kommer ikke helt til deres ret pga. teknisk dårlig lydkvalitet.