Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Selma Superstar


Beskrivelse


Selma elsker at indspille film og føler sig hjemme blandt skuespillerne. Hun har helt glemt sit gamle liv, så da hun skal tilbage i skole og til sin bedste veninde Lulu, er det hele lidt svært. Også fordi Selma hele tiden tænker på Malte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. jan. 2017

af

af

Mette F. F Dyreborg

d. 24. jan. 2017

Selma indspiller film og har ikke tid til andet. Heller ikke til sin bedste veninde Lulu. En dag er optagelserne slut, men det er svært at komme tilbage i skole. For 8-11-årige. Bogen er nummer fire i serien "Stjernestøv.".

Selma er på filmsettet hver dag. Hun føler sig efterhånden hjemme der, og hun er dygtig til skuespillet. Selma har helt glemt, hvordan det er at gå i skole. Da optagelserne er slut, vender Selma tilbage til sit gamle liv med skole og veninden Lulu. Hun kan bare ikke helt få det til at fungere som før. Måske er det, fordi hun har mødt Malte, der er instruktørens søn. Malte sender søde sms'er til Selma, og Selma bliver varm i kinderne.

En fantastisk fin fortælling om venskab og de tanker, følelser og konflikter, som veninder går igennem i løbet af barndommen. De store følelser som svigt, sorg, glæde og misundelse er flot beskrevet, og som læser føler man med Selma hele vejen igennem. Bogen er velskrevet i et let-læseligt sprog. Der er mange illustrationer, som dog desværre er lidt for barnlige og billedbogsagtige i forhold til det seriøse og realistiske indhold.

Der findes rigtig mange bøger om veninder, der bliver uvenner eller vokser fra hinanden. StjernepigenBedste veninder handler om veninder og uvenskab, men også om at få en skuespillerrolle tilbudt. Bedste veninder handler om veninder, der vokser lidt fra hinanden, men prøver at forblive veninderDer findes rigtig mange bøger om veninder, der bliver uvenner eller vokser fra hinanden. Stjernepigen handler om veninder og uvenskab, men også om at få en skuespillerrolle tilbudt. handler om veninder, der vokser lidt fra hinanden, men prøver at forblive veninder.