Bøger / faglitteratur

Selvstændige - med vilje


Beskrivelse


Portrætter af 20 danske iværksættere og selvstændigt erhvervsdrivende, som fortæller om deres virksomheder og liv og giver gode råd til vordende iværksættere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2011

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 16. dec. 2011

Henvender sig til interesserede i den danske iværksætter-kultur. Kan bruges om supplement til fx en handelsskoleopgave.

20 danske iværksættere fortæller her om deres liv som iværksættere og selvstændige i Danmark. Forfatteren, der har samlet de 20 fortællinger om iværksætter-kulturen, er Bo Østlund, der blandt flere andre bøger fx også har skrevet Dømt til at skabe. Her er fx Tommy Krogh fra Viborg som har en livslang drøm om at køre lastbil. Den drøm er i høj grad nu realiseret som ejer af TK-Bus med 16 busser i garagen. Der er Pernille Rasmussen, der under overskriften "Vildbassen" fortæller om barndommens drøm om et liv som stuntman. Nu er hun ejer af Kongenshus Kro & Hotel og har i øvrigt også den lille nebengeschäft Pernilles Rødder, hvor hun producerer marmelade. Bag konditoriet La Glace er iværksætteren Marianne Stagetorn Kolos og i Viby VVS & Blik ApS går Thomas Eggertsen "Med moderne sko i fars fodspor". Og Martin Christensen fra Damatech siger bl.a.: "Middelmådighed, nej tak!" Alle 20 profiler er opbygget på samme måde, og afsluttes med 3 gode råd. Her lyder fx fra iværksætteren Brian Würtz, der arbejder med audiovisuelle løsninger: "Flammen skal brænde hver dag.", "Find en rådgiver" og "Bliv god til at uddelegere opgaverne".

Sammenlignelig portrætbog om iværksættere er fx Drivkraft og af Jette Friis O'Bróin Big business.

Interessant portræt af danske iværksættere, der har læsere på de fleste større biblioteker.