Bøger / faglitteratur

Selvvalgt singlemor til donorbarn : beslutningsprocessen


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2011

af

af

Mette Fersum

d. 9. dec. 2011

Bogen er til singlekvinder, som brændende ønsker sig et barn, og som endnu ikke har fundet manden, der skal være far til det. Den er også til dem i et parforhold, hvor den anden partner ikke ønsker sig børn, skriver forfatteren i indledningen.

Begge forfattere har valgt at blive insemineret som singlemødre. Den ene har efterfølgende fundet en mand at leve sammen med. Bogen er ment som et navigationsredskab til at finde rundt i junglen af til- og fravalg, gode råd, fordomme, ægløsning, samvittighedskvaler, sæddonorer, økonomi, jura osv. Bogen er en blanding af personlige beretninger fra singlekvinder, der har besluttet sig for at bruge en donor, børn der ikke kender deres fædre, kvinder der har fravalgt børn, kvinder der beretter om deres valg af anonym sæddonor, valget mellem en offentlig eller privat fertilitetsklinik, kvinder der fortæller om deres tanker om hvor vidt barnet skal vide, at det er et donorbarn, kvinder der beretter om venners reaktioner, og om at tage en engangsaffære for at blive gravid. Generelt kommer bogen hele vejen rundt om emnet med beskrivelser af de mange forskellige problematikker, der kan opstå. Der er rigtig mange følelser i bogen, men de gør rede for det på en sober måde med en opfordring til selv at tage stilling. Forordet er skrevet af Bubber.

Jeg har ikke fundet tilsvarende titler.

Jeg har ingen fornemmelse af, hvor mange der vil spørge efter en sådan bog. Hvis man er i beslutningsprocessen, kan denne bog være et godt sted at starte.