Illustrerede vrøvlevers om forskellige fantasisenge. Format 19x12 cm. Bogen er oversat fra engelsk af Benny Andersen og består af 4-liniede vers. Indlednings- og afslutningsverset lydersåledes: Ikke kun en nuttet lille / Se at få dig puttet lille / Finger sut og snuttet lille / Nu er dagen sluttet lille / Seng. Der er noget tuttenuttet og vrøvleagtigt over versene, som måske nokkunne tiltale børn, men da de mangler sammenhæng og ikke er særlig mundrette, bliver tosserierne noget anstrengte. Eksempelvis beskrives »tanks-senge«!!! Bogen er illustreret af Quentin Blake.Tynde sorte stregtegninger, som faktisk er skægge. Bogen er vel tænkt som en lille pudsig sag for mindre børn, men nogen afløser for Halfdan Rasmussens børnerim er der slet ikke tale om.
Forfatteren, der er kendt for sin roman Glasklokken (1963) og flere digtsamlinger, som ikke er oversat til dansk, har skrevet denne lille samling vrøvlevers for børn om glæden ved forskelligesenge: undervandsbådssenge, raketsenge, kantinesenge, lommesenge osv. Benny Andersens oversættelse er mundret, morsom og rytmisk. Hans fine oversættelse forekommer mig at være et stort arbejde atofre på så tynd en sag. Tegningerne er i samme pjattede, harmløse stil som versene. Oplæsning fra ca. 6 år.