Med et årligt antal skilsmisser herhjemme på ca. 15.000 er det et temmelig stort antal mænd, kvinder og børn, som i den situation berøres af en lang række problemer. Som hjælp til at tackle dejuridiske aspekter har amtsjurist Irene Nørgaard skrevet denne grundige gennemgang af en række typiske forløb. Målgruppen angives at være ikke-jurister, altså privatpersoner, som i enskilsmissesituation her kan orientere sig på egen hånd, samt medarbejdere ved f.eks. socialforvaltninger og krisecentre. Fremstillingen er opdelt på hovedemnerne: fremgangsmåde ved separation ogskilsmisse, børn, bidrag og formueforhold. Kan bruges som supplement til den orientering om retsreglerne, som gives af amtet/domstolen. Sammenlignet med Hanne Budtz: Hvordan bliver jeg skilt? erdenne bog meget mere udførlig, men den er også sværere tilgængelig. Mest udførligt behandles lovgivningen omkring børns retsstilling. Bør anskaffes til hovedbibliotekernes voksenudlån. Afsluttesmed litteraturhenvisninger.