Modernistiske digte med store armbevægelser med stor dybde. Til læsere af avanceret lyrik.
Lyrik med svung og gesvejsninger. Dybt alvorligt, modernistisk, feministisk digtning fra starten af 1900-tallet. Edith Södergrans anden digtsamling kommer her i oversættelse med tillæg af nogle af de fra starten udredigerede digte. Digtene hylder livet, mennesket, men også døden og Gud.
Tænk at en kvinde kunne skrive sådan i 1918! Og få det udgivet, ikke mindst. Det vanvittig smukt, vildt højtråbende, og helt uden nogen form for blusel. Det er skønt at vi får sådan en udgivelse på dansk! Edith Södergran er en af nordisk litteraturs helt store forfattere. Sproget er stort, næsten imposant og indbyder til højtlæsning.
Forfatteren er tydeligt inspireret af Nietzsche og det tyske sprog. På dansk kommer jeg til at tænke på Johannes V. Jensen og hans måde at bruge sproget på. Der er dog klart tale om modernistisk digtning.