Serafita

Et mystisk væsen, der hverken er mand eller kvinde, fordrejer hovederne på en præstedatter og en ung norsk mand. De to menneskers kærlighed til væsenet afføder religiøse og åndelige diskussioner. Vejen til himmeriget er nært forestående, men det kræver ofre. Til læsere af klassikere.

Historien foregår ved et slot i Norge nær ved Strømfjord. Omdrejningspunktet er det androgyne væsen Serafita/Serafitus. Præstedatteren Minna elsker Serafitus og naturen, både den konkrete fysiske natur og den spirituelle og åndelige natur åbenbarer sig for hende i mødet med den nærmest mytiske Serafitus. Også Wilfred elsker væsnet, der som Serafita åbenbarer en åndelig verden for ham. Filosofiske og religiøse diskussioner mellem menneskene og væsnet er grundessensen i historien.

Honoré de Balzac er kendt som realismens fader, men i Serafita (1834) blander han filosofi, spiritualitet og religion med indgående naturbeskrivelser af fx norske fjelde. Serafita er også realistisk samtidigt med at filosofiske og religiøse emner behandles. Pernille Bergendorff har et tilgængeligt sprog oversat romanen og gjort de vidtløftige religiøse diskussioner lettere at forstå.

Gustave Flaubert er inspireret af Balzac. François-René de Chateaubriand skriver om kristendommen som følelsernes religion.

Læs hele vurderingen