I sin første roman, Coma, lod C. handlingen udspille sig i et hospitals kolde, kliniske verden. I Sfinx fører C. os til et helt andet miljø, varmt, stinkende, larmende, kort sagt Cairo. Her ogi Luxor udspilles hovedparten af den "arkæologi-gyser". Ægyptologen Erica Baron, der er kommet til Cairo for at studere, bliver hurtigt hvirvlet ind i en affære om udsmugling af oldtidsminder.Efter mange dramatiske begivenheder, 3 mord, adskillige attentatforsøg, indespærring i katakomber fyldt med udtørrede mumier, ordner E. ene kvinde alle paragrafferne, afslører smuglerbanden, ogbringer orden i forholdene. Desuden afslører hun en hidtil ukendt kongegrav, fyldt med kostbarheder, der får Tutankhamons grav til at stå helt i skyggen. Den dramatiske handling, der afvikles i etkvikt tempo, hjælpes godt på vej af miljøbeskrivelsen, der i skildringen af det hede, støvede Ægypten, danner et fint baggrundstæppe for de voldsomme begivenheder. Persontegningen er velklichéfyldt, den ædle araber, denamourøse franskmand, den stenrige Texaner, men portrættet af E. har mere sammenhæng og flere nuancer. Alt i alt en spændende fortælling, placeret i et usædvanligtmiljø, og med en usædvanlig heltinde. Pæn, letlæselig typografi.