Bd. 2 i serien om Meg og John. Under et ophold i Quebec bliver børnene narret om bord på sejlskibet "Scotian". De må arbejde hårdt på skibet, der foretager en lang rejse: via Jamaica tilLiverpool og derfra tilbage til Canada med 360 passagerer, fattige emigranter fra Europa. Forholdene om bord er frygtelige. Skibet er underbemandet, der er ikke ordentlige forsyninger, og kaptajnener halvvejs sindssyg. Værst bliver det, da de mange emigranter kommer om bord. Alle på det synkefærdige skib er i livsfare under vinterstormene på Atlanterhavet. Kaptajnen tænker kun på detøkonomiske udbytte af turen. Som i den foregående bog er handlingen fuld af spænding og dramatik. Læseren får et rimeligt indtryk af de umenneskelige forhold, sømændene levede under i forrigeårhundrede og af de frygtelige strabadser, de fattige emigranter måtte udstå på overfarten til Amerika. Trods nogle usandsynlige episoder virker også denne bog overbevisende. Personskildringen errimeligt god. John og Meg skildessom i bd. 1. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. Som bd. 1 en velskrevet, handlingsmættet roman for børn fra ca. 10 år.