Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Sherlock Holmes - de tre studerende


Beskrivelse


Den berømte detektiv Sherlock Holmes og hans makker Dr. Watson kaldes ud til en sag om alvorlig eksamenssnyd. Detektivroman for børn fra 10-14 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2023

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 8. sep. 2023

Den berømte detektiv Sherlock Holmes og hans makker Dr. Watson kaldes ud til en sag om alvorlig eksamenssnyd. Detektivroman for børn fra 10-14 år.

Eksamen begynder om få timer, men først må Sherlock Holmes - med hjælp fra sin trofaste hjælper Dr. Watson - løse en meget mystisk sag. Underviseren Mr. Soames mistænker nemlig, at nogen har tiltvunget sig adgang til hans kontor, hvor eksamensopgaven lå frit fremme. Hvis det er tilfældet, så kender denne person alle svarene på forhånd og kan snyde sig igennem hele eksamenen. Det viser sig snart, at forbryderen må være én af de i alt tre studerende, der bor på værelserne over Mr. Soames kontor; men kan Sherlock Holmes løse gåden i rette tid, inden eksamen begynder? Tiende bog i serien af letlæste og forkortede versioner af Arthur Conan Doyles klassiske detektivromaner, med ilustrationer i sort-hvid. Lix 27,2.

Spændende og ufarlig krimigåde, hvor man som læser slet ikke kan lade være med at gætte med på løsningen. Gendigtningen er vellykket og sproget letforståeligt. Illustrationerne er fine og med et nostalgisk anstrøg, der klæder fortællingen. Bøgerne i serien kan sagtens læses uafhængigt af hinanden.

Det er oplagt at læse de øvrige ni bind, der allerede er udgivet i denne serie. Hvis man fortsat mangler spændende læsestof er der flere gode detektivserier, man kan kaste sig over, fx serierne om "Enola Holmes", "Mit navn er Justice" og "LasseMajas detektivbureau".