Spil / computerspil

Sherlock Holmes - the devil's daughter


Beskrivelse


Adventurespil. Katelyn Holmes, Sherlock Holmes adopterede datter, vender hjem til Baker Street da hendes kostskole bliver oversvømmet. Men det stopper ikke den ihærdige detektiv fra at kaste sig over fem forskellige sager sammen med sin trofaste følgesvend Dr. Watson. Det viser sig dog at de fem sager måske slet ikke er så forskellige alligevel. Hjælp Holmes med at udspørge vidner og mistænkte, undersøge gerningssteder og løse komplicerede gåder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. juni 2016

af

af

Henrik Schou

d. 6. juni 2016

Sherlock Holmes, og hans loyale hjælper Dr. Watson rodes ind i 5 tilsyneladende uafhængige sager, der ved nærmere eftersyn alle lader til at have en forbindelse til Holmes adopterede datter, som netop er vendt hjem til Baker Street. Fra 16 år.

Et klassisk adventurespil. Som Sherlock Holmes skal spilleren opklare 5 sager ved at afhøre vidner, undersøge gerningssteder, finde skjulte genstande og løse forskellige små puzzles og actionsekvenser. Hver sag tager i nabolaget af 3 timer at løse. En ny notesbogsfunktion holder styr på de spor Sherlock og Watson finder, så spilleren selv kan drage konklusioner om motiv og gerningsmand og opklare sagerne. Sprog: engelsk.

Spillet ligner sin forgænger rigtig meget. Der er dog nogle forbedrede funktioner, der gør livet lettere for spilleren. Desværre er der stadig tekniske udfordringer med lidt klodsede grafiske fejl, ekstremt lange loadtider og actionsekvenser, der kræver mange forsøg. Spillet er lettere end sin forgænger, men er stadig for øvede. PEGI 16.

Ukrainske Frogwares har lavet en lang række Sherlock Holmes spil og Devils daughter er intet mindre end det 11. Sherlock Holmes spil fra dem. Spillet ligner mest sin forgænger Crimes & punishments - Sherlock HolmesThe testament of Sherlock Holmes (Playstation 4), dog uden de samme moralske valg og en sag mindre. Er man til mere klassisk Holmes kan The testament of Sherlock Holmes (Playstation 3) anbefalesUkrainske Frogwares har lavet en lang række Sherlock Holmes spil og Devils daughter er intet mindre end det 11. Sherlock Holmes spil fra dem. Spillet ligner mest sin forgænger Crimes & punishments - Sherlock Holmes (Playstation 4), dog uden de samme moralske valg og en sag mindre. Er man til mere klassisk Holmes kan (Playstation 3) anbefales.