Alene titlen Sherlock Holmes (2009) signalerer piberøg og hyggelig opklaring af udspekulerede forbrydelser. Men den uskyldige duft af victorianske mølkugler viger i denne udgave af mesterdetektivens meritter for renlivet action fra en computerpark på glødende pæle. Det er en ny tids melankolsk skallesmækker, som kan introducere den mytologiske figur til et ungdommeligt publikum og måske give bogklassikerne nye læsere.
Privatdetektiven Sherlock Holmes er i hælene på Lord Blackwood, som dyrker mørke magter og serielle mord samt planlægger en forbrydelse, der vil ændre verdens gang. Holmes får hjælp fra vennen Doktor Watson og modspil fra den smukke Irene Adler. Kun for at sande, at det er hans dødsfjende Moriarty, der optræder som dukkefører! Conan Doyles bøger er også en del af filmhistorien, for de har været filmatiserede siden stumfilmtiden af blandt andre Nordisk Film. Den stoiske arketype på film er Basil Rathbone, og på tv har Jeremy Brett haft gennemslagskraft. En sublim fortolkning af detektiv og univers findes i Billy Wilders Sherlock Holmes' privatliv, 1970.
Robert Downey Jr. leverer en spændende fortolkning - endog i veltrimmet og bar overkrop - som både har kendte træk og samtidig er langt for den klassiske figur med deerstalker og slængkappe. Filmens stil er sammenlignelig med konspirationsdramaet V for vendetta, 2006.
Traditionalister vil muligvis rynke på næsen, men det er en frisk og underholdende film, som intimt kender og legelystent jonglerer med sit forlæg.