Sherlock Holmes og hans følgesvend Dr. Watson er igen på forbryderjagt. Denne gang skal de opklare sagen om en uhyggelig brud der myrder og begår selvmord, men på mystisk vis genopstår igen.
Denne gang handler sagen om den uhyggelig brud Emilia Ricoletti der begår selvmord efter at hun har myrdet en tidligere elsker, men alligevel formår at genopstå og myrde igen. Sherlock Holmes har fortsat problemer med narkotika, men heldigvis får han igen hjælp af sin ven og makker Dr. Watson.
Serien fra BBC med Benedict Cumberbatch som Sherlock Holmes fortsætter her i sæson 4, med denne første af i alt fire tv-film af halvanden times længde. Afsnittet starter med et resume over de tidligere episoder og har man ikke set de forrige afsnit vil starten virke forvirrende, og et fuldt udbytte forudsætter man kender persongalleriet. Fortælleteknisk springes der mellem fortid og nutid, drøm og virkelighed, hvilket også kan virke forvirrende for nogle. Produktionen holder stadig en høj standart, skuespillerne er fremragende, stemningen er tilpas dyster og det er til stadighed fascinerende at høre Sherlock Holmes folde sig ud når han opklarer sine sager.
En mere actionpræget fortolkning af Sherlock Holmes ses bl.a. i biografsuccesen Sherlock Holmes - a game of shadowsSherlock Holmes 2 - skyggespillet.