Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Shh! siger Sjuskedukken


Beskrivelse


Billedbog. Sofie og Sjuskedukken kan ikke sove. Nisserne på billedet holder fest, uret tikker og lommelygten lyser så flot, at Sjuskedukken får lyst til at danse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2002

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 15. feb. 2002

I 1997 gik Kulturministeriets Illustratorpris til den herlige Sjuskedukken som her følges op af en ny historie. Igen er det Sofie og hendes elskede slaskedukke der indtager scenen. Sofie skal sove, men der sker alt for meget på værelset, til at hun kan finde ro. Billedet på væggen med alle nisserne bliver levende, de nye sko skal på plads, uret tikker og lommelygten lyser så flot. Og Sjuskedukken lever igen sit eget liv som med- og modspiller til Sofies natlige eventyr. Et værre leben som fortsætter i Sofies drømme, så det er en meget træt Sofie, der bliver vækket næste morgen for at komme i børnehave. Historien foldes flot ud i et indforstået samarbejde mellem den korte, fint formede tekst og billederne som ikke nøjes med at matche teksten, men føjer nye vinkler til. Bl.a. er Sjuskedukkens rolle mest fremtrædende i billederne sammen med hele menageriet af levende dukker, nisser og legetøj. Det flotte samspil skaber dynamik og spænding i historien med en herlig underliggende humor. Billederne er meget livlige med afstemte akvareller, fortrinsvis i flotte nattefarver. En charmerende og fantasifuld historie som de mindste mellem 2 og ca. 4 år vil glædes over og nikke genkendende til. Ikke kun for fans af Sjuskedukken.



Informationer og udgaver