Letizia Battaglia er 84 år gammel og bor i Palermo på Sicilien. Hun er fotograf og politiker og hendes livshistorie kædes sammen med den sicilianske mafias historie. Dokumentarfilm til dem med interesse i mafiaens historie på Sicilien og samtidig er den et stærk portræt af en meget speciel kvinde.
Letizia Battaglia valgte i en sen alder at blive fotograf og journalist. Her fulgte hun, på afstand gennem kameraet, den sicilianske mafia. Dokumentarfilmen bruger interviewsekvenser, og optagelser, fra nutiden, hvor Letizia tænker tilbage på fortiden og hvor gamle elskere dukker op. Midtvejs skifter filmen karakter og bliver mere en skildring, med arkivbilleder, af myndighedernes kamp mod mafiaen i 1980'erne og starten af 1990'erne. Hvor en anklager som Giovanni Falcone blev en folkehelt og senere en martyr fordi han blev myrdet mens han kæmpede for retfærdigheden. Noget som Letizia fulgte på tæt hånd.
En ganske fin dokumentarfilm der starter ud som et klassisk portræt og udvikler sig til en mere overordnet skildring af den voldsomme kamp mod mafiaen. Det er en ambitiøs film og selve portrætdelen giver den historiske del pondus, men samtidig kunne man også godt have ønsket sig en længere spilletid. Men det rykker ikke ved at filmen både er fortalt med stor nerve og teknisk flair.
Man får lyst til at se fiktionsværker om den italienske mafia som SuburraThe godfather og naturligvis The godfather hvor Sicilien også spiller en central rolleMan får lyst til at se fiktionsværker om den italienske mafia som Suburra og naturligvis hvor Sicilien også spiller en central rolle.