Det amerikanske øgenavn for en psykolog er "shrink", og Shrink er titlen på denne film om en rig modepsykolog a la Hollywood med bog på bestsellerlisten og lig i lasten. Faktisk kunne Dr. Henry Carter selv bruge en psykolog i dette kulørte melodrama, der mest henvender sig til et publikum med nyfigne øjne på Hollywood og især drømmefabrikkens bagtæppe og dets dekoration af udbrændte stjerner i marihuanatåger på bunden af spritflasken.
Succespsykologen Dr. Henry Carter har selvmedicineret sig med sprut og joints efter hustruens selvmord. Hans karriere hænger i laser og hans liv er gået i opløsning. Og hans patienter ser måbende til, mens han fylder stadset i sig. Men da en ny patient dukker op, må den gode doktor tage sig sammen. Den unge Jemma Brown har nemlig fæle ar på sjælen efter sin mors selvmord.
Dr. Henry Carter er i Kevin Spaceys skikkelse centrum og omdrejningspunkt for en række skæbner, der spænder fra en neurotisk producent med berøringsangst over et nervevrag af en manuskriptforfatter til en sexfikseret skuespiller med fremtiden bag sig. Hver karakter har sin egen lille historie, der mere eller mindre elegant endsige relevant kædes sammen. Forbilledet er tydeligt Robert Altmans Short cuts og især The player, men der er langt til mesterens højder.
En noget overfladisk behandling af neuroser i fuldt flor, som de fremstår, når man skøjter hen over buketten af de mest brugte klicheer om Hollywood og filmbyens mest almindelige stereotyper. Bestemt ikke nogen god film.
