15-årige Shy kæmper med vrede, frygt og ensomhed på et hjem for adfærdsvanskelige unge. Mens Shy sniger sig ud i natten for at begå selvmord, kolliderer hans minder og håb i en rå, lyrisk rejse. Perfekt til læsere, der elsker følelsesmæssigt ladede, eksperimenterende fortællinger om ungdom og mental sundhed.
Historien foregår over nogle få intense timer i 1995. Vi følger teenageren Shy, mens han sniger sig ud fra en skole for psykisk forstyrrede unge, på vej mod en nærliggende sø. Med sig har han en rygsæk fyldt med sten; han har tænkt sig at tage livet af sig. Hans eneste kærlighed er den drum'n'bass og jungle, som han konstant har i ørene for at holde alt andet ude. Shys kaotiske sindstilstand skildrer Max Porter ved at blande forskellige former for prosa og poesi, sat op i et varieret typografisk layout. Shys indre monolog flettes sammen med stemmer fra hans forældre, psykologer, lærere og venner, men hvem der taler hvornår, er aldrig helt sikkert.
Bogen tager dig med på et medrivende trip ind i Shys kaotiske verden. Tonen er rytmisk som et langt, hypnotisk amen-break-beat fra den musik, Shy elsker. Modernisme, socialrealisme og lyriske passager smelter sammen i et vildt univers af synkoperede tanker og stemmer. Det er rørende og dybt menneskeligt, skrevet med en sjælden indlevelse. Oversættelsen er fremragende og fanger Shys slang og kulturelle referencer klokkeklart.
Kan minde om Ørntofts Solar i dens vilde og intense stil.
