Puzo befinder sig også denne gang på Sicilien og har skrevet historien om en siciliansk Robin Hood, der tager fra de rige og giver til de fattige. Tiden er 1943-50. Turi Guiliano er enalmindelig ung mand indtil den dag, hvor han er ved at blive arresteret som følge af et mindre smugleri og ved et uheld kommer til at skyde en carabinieri-sergent ned. Så må han flygte op ibjergene, hvor han samler sig en bande. Den kæmper mod såvel det korrupte politikorps som mafialederen Don Croce, der har en del med hinanden at gøre, og begge tænker mere på at skaffe penge tilsig selv end til de fattige. Turi er ved at undslippe til USA, men ender med at blive forrådt af en af sine nærmeste venner. Sicilianeren er en stor roman på næsten 400 sider med en temmeligkringlet handling og en noget omstændelig fortælleteknik, altså ikke umiddelbart spændende eller gribende. Alligevel vil der sikkert være potentielle læsere til dette moderne helteepos, der holderde gamle mandfolkedyder i hævd.