Sidst på sommeren

Vi kan jo ikke påstå forfatteren er ukendt for os. I afdelingen for underholdning har Pilcher lige siden Konkyliesamlerne i 1989 været en af stjernerne. Kvaliteten af hendes til dansk oversatte produktion har været svingende, de "store romaner" har dog været præget af soliditet og har givet sine læsere tryghed og gedigne læseoplevelser. Nu har man imidlertid været helt ude i krogene og fundet en forvokset ugebladsnovelle fra 1971. Som vanligt er natur- og miljøskildringerne fortræffelige, man mærker næsten selv den klare luft og skotske mosejord, og genkender den snævre atmosfære i en lille by i højlandet. Men plottets figurer er rendyrkede klicheer. Den unge pige, der siden hun var halvstor har passet hus for sin forfatterfar i USA, hentes hjem til bedstemor på det skotske gods af familiens unge trofaste sagfører. Her er også den flotte, charmerende og totalt skrupelløse fætter, som hun altid har elsket. Nok til at gifte sig med ham? og hvorfor vil han nu giftes? En familiehemmelighed lurer i krogene: umoralsk opførsel kan ikke kureres, det ligger nemlig i generne ! Men fortvivl ikke, det hele ender godt! Sproget er ikke det bedste, figurerne "tynde", miljøskildringerne som sagt fine og plottet forudsigeligt. Men man underholdes, og vi kender jo efterspørgslen.

Læs hele vurderingen