Den 86-årige Britta ankommer til sit afsidesliggende sommerhus og finder den unge små-kriminelle Adam, der er brudt ind for at finde ly for regnen. Det bliver begyndelsen på et umage og livsvigtigt venskab. Til alle læsere af feel good-romaner.
Adam, som har brugt sin tid på at tjene hurtige penge og nu må flygte fra en gæld, har forsøgt at få sin ven Abbe til at give sig husly i sit hus på den lille ø Lindö. Da Abbe afviser ham, søger Adam ly i Brittas faldefærdige sommerhus. Britta har netop besluttet sig for at tilbringe i hvert fald én sidste sommer i sommerhuset, godt hjulpet på vej af et forvarsel. Hun overrasker Adam i huset, men beslutter sig for at tilbyde ham husly, hvis han hjælper hende med de mange praktiske opgaver i huset. Hun serverer tvivlsom dåsemad og lange lister med gøremål for den unge, vrantne Adam, der alligevel fornemmer velviljen fra både Britta og hendes veninde Iris. De synes, at Adam minder påfaldende meget om én fra deres ungdom. Er det et tilfælde? Har Brittas familie ret i, at hun er for gammel til at klare sig selv i sommerhuset? Og hvad med Adams problemer - kan Britta hjælpe ham, som han hjælper hende?.
En rigtig feel good-sommerferieroman om det umage venskab mellem to ældre kvinder og en ung mand. Velskrevet, hjertevarm og tankevækkende.
Minder om Astrid & VeronikaLenni og Margots et hundrede år, og den nyere Lenni og Margots et hundrede år, der også begge fortæller om et umage venskab, på tværs af alder og levet livMinder om Astrid & Veronika, og den nyere , der også begge fortæller om et umage venskab, på tværs af alder og levet liv.