Emily Dickinson (1830-1886) har været ret ukendt i Danmark, kun få af hendes ialt 1775 digte er blevet oversat. Nu har Poul Borum oversat ca. 125 af dem. Men det fulde udbytte af digtene fåskun ved også at læse dem på engelsk, derfor denne tosprogede udg. Overs, fungerer godt, enkelte fejl kan ikke undgås. D.s sprog er på én gang enkelt og raffineret. Hun brugte specielle og farverigeord, der på engelsk giver digtene en stramhed og præcision, der godt kan forsvinde i det danske sprogs mange småord. Netop hendes evne til i korthed at give udtryk for en kompliceret tankerækkeeller et begreb er uovertruffen. Hun synes at have skrevet om alt, lige fra edderkoppens kunstfærdige evner, om rosens møde med bien, men også om udødelighed, om skæbnen, troen, naturen ogkærligheden. Hendes kærlighedsdigte er de smukkeste, der nogen sinde er skrevet - både dæmpede og ekstatiske og samtidig så vidende og resignerede. P.B. skriver i en glimrende efterskrift: Hun eruniversel, hvis man veduniversel poesi forstår "destillater af væsentlige psykiske reaktioner på erfaringer". Godt at der endelig kom et udvalg på dansk af denne store og dejlige digter, og bogenbør langt foretrækkes for det nys udkomne udvalg Elysium ved Niels Kjær.