Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

Sigmund


Beskrivelse


Sigmund Trondheim (f. 1995), der deltog i X-Factor 2018, beretter om sin opvækst som ung homoseksuel mand i et kristent miljø, om at være anderledes og leve med ADHD, og om kampen for at acceptere sig selv og finde sit ståsted i livet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. sep. 2018

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 19. sep. 2018

X Faktor 2018-deltager Sigmund fortæller om sit liv og opvækst i denne personlige bog. For alle Sigmund-fans; unge fra 13, såvel som voksne beundrere.

Den 23-årige sanger og danser Sigmund Trondheim (f. 1995) blev kendt, da han deltog i X Faktor 2018, hvor han nåede helt frem til finalen. I sin bog fortæller han om sit liv før og efter showet. Han beskriver sin opvækst i en lille jysk by, i en familie med færøske rødder og kristne værdier, hvor der ikke blev talt om seksualitet. Det er også historien om at få diagnosticeret ADHD og om de hårde år som arbejdsløs og deprimeret, inden han kæmpede sig op og frem mod sin drøm og det liv, han lever i dag. Sigurds historie er fortalt til og skrevet af journalisten Marie Duedahl, der - foruden en lang række letlæsningsbøger - også har samarbejdet med sugardateren Gina Jaqueline om dennes biografi; Se mig. Bogen er forsynet med fotos og grafiske illustrationer, og du finder - foruden Sigmunds personlige fortælling - alt fra fifs til at gå i høje hæle til en færøsk parlør.

Personlig beretning, der er underholdende og hurtigt læst. Bogen er farverigt illustreret med billeder, tekstbokse og baggrundslayout, der giver et næsten ugebladsagtigt look.

Hvis du gerne vil læse flere beretninger fra de kendtes verden vil du sikkert også synes om Gustav, hvor realitystjernen beretter om sit liv og sin opvækst.