Bøger / faglitteratur

Signaler og sikkerhedssystemer


Beskrivelse


Om den historiske udvikling af alt det, der skulle til, for at togene kunne køre sikkert ved statsbanerne og privatbanerne. Med beskrivelse af reglerne, signalerne og sikringsanlæggene.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2015

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 6. okt. 2015

Om den historiske udvikling i signaler og sikkerhedssystemer fra de danske jernbaners barndom til i dag, hvor de synlige signaler er ved at blive afløst af ny teknik med trådløs og delvis satellitbaseret kommunikation. Til jernbaneinteresserede.

Den historiske udvikling på signal og sikkerhedsområdet har i takt med de højere hastigheder og den intensiverede togdrift gennem over 150 år haft statsbanerne som primus motor. Privatbanerne, der behandles sidst i bogen, nøjedes ofte med enklere løsninger. Signaler, signal- og sikkerhedssystemerne forklares og sættes løbende ind i jernbanernes historiske udvikling gennem perioden. Der forklares og redegøres for alt lige fra det velkendte "gå ikke over sporet, der kommer tog" til signalernes forandring fra primitive arm- og kurvesignaler til moderne dagslyssignaler, ATC overvågning for højhastighedstog og sikringsanlæggenes udvikling fra fortidens trådtræk med stålwirer til elektronik. Illustreret med historiske fotos med signaler m.m. på forskellige danske lokaliteter.

En indbydende illustreret bog med force i den gode danske jernbanehistoriske ramme. Den anskuelige måde, hvorpå den ofte indviklede teknik og signalreglementer præsenteres, gør bogen tilgængelig for alle med interesse for jernbanehistorie og signaler.

Eneste tilsvarende bog er fra 1998: De danske jernbaners signaler og sikkerheds-systemer gennem 150 år.


Jernbanen

2015, nr. 5

af

af

Erik B. Jonsen

2015, nr. 5