Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Sigurd Støvlefisker


Beskrivelse


Klassen er på fisketur. Sigurd fanger en støvle. Kent er sej. Han driller Sigurd. Men i støvlen er den en ånd. Kan ånden hjælpe Sigurd?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2003

af

af

Betty Folino (skole)

d. 4. dec. 2003

En sød og stilfærdig fortælling om, hvordan den lidt kejtede og usikre Sigurd får en ven og dermed selvtillid og mod til at stå imod drillerierne fra den seje og flæbede Kent. Klassen er på fisketur. Kent gør grin med Sigurd, fordi han fanger en støvle. Støvlen viser sig imidlertid at være noget særligt. Den indeholder en ånd, der opfylder Sigurds ønske: at få en ven. Næste gang Kent driller, tør Sigurd sige ham imod. Historien fortælles i 9 korte kapitler med tekst sat i blokke a 4-5 linier. Sætningslængden varierer meget, men de korte linier gør den overskuelig at læse. Den hører til Grøn Dingo, 2 prikker, middel sværhedsgrad og kan læses fra ca. 8-9 år. Bagsideteksten rammer bogens sprog og indhold fint. Charlotte Pardis farveillustrationer, både på forsiden og som helsides illustrationer til teksten, rammer stemningen i historien. Modsætningen mellem Kents flabede, seje facon og Sigurds følsomme natur vises sublimt. Illustratorens stil kendes fra bl.a. bøgerne om Frøken Ignora. Bogen kan bruges til læsetræning, selvstændig læsning eller som udgangspunkt for en snak om venskab og mobning.