Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Silas - ulverejsen

Del 11 af Silas

Beskrivelse


Da Melissa bliver handelselev hos den unge købmand Mads Tang, søger Silas job som hestepasser samme sted. Dramatiske begivenheder modner Silas og hans følelser for hende.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Bente Nielsen

d. 5. apr. 2019

Silas-bog nr. 11 er en dejlig beretning. Den handler om Melissas kamp for sin egen selvstændighed, som Silas har vanskeligt ved at respektere fuldt ud. Da Melissa bliver handelslærling i en fjernt liggende købmandsgård, lader Silas sig in cognito ansætte samme sted som hestepasser. Han vil være i nærheden, hvis noget skulle ske, hvad der så gør. Det mest overraskende ved bogen er, at Hestekragens vildskab er ved at fortage sig. Ja, hun forsøger sågar at skaffe sig arbejde. Samtidig med at det stadigvæk er en udsøgt nydelse at læse en Silas-bog, forekommer det mig, at personskildringen er blevet lidt unuanceret. Silas fremtræder i høj grad som overmennesket, der kan klare alt, mens alle andre måbende ser til - dog med undtagelse af melissa. Nye personer forekommer sort / hvide, f.ex. er købmanden en ren skurk. Sproget er blevet mindre knapt og mere malende, men det er dejligt alligevel. Slutningen er usædvanlig brat, og efterlader mange spørgsmål, f.ex. Får Silas sin Melissa?-FårMelissa sin uddannelse? - Formår Hestekragen at socialisere sig? Bogen vil blive slugt af trofaste S/tø-fans fra 13-14 år. Velegnet til oplæsning fra 12 år. Dramatisk forside af Svend Otto.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Knud Stadelund

d. 19. dec. 2018

Cecil Bødker har gjort det igen. En ny og fortræffelig Silas-bog med det velkendte persongalleri plus enkelte nye. Det meste af handlingen foregår i byen Immensted, og hovedtemaerne er forandring og udvikling i de enkelte personers tilværelse i bred forstand. Hestekragen har besvær med sit nye, borgerlige liv i eget hus. Melissa ansættes som mest begunstiget handelselev med ret til disponering i handelshuset hos den unge Mads Tang. Victor Enevolds enke, kontraktligt gift med Mads Tang, påtager sig en opgave, hun har taget tilløb til i mange år. Silas og Melissa knyttes tættere til hinanden, og hans følelser over for hende er mere end venlige. Silas fremstår atter som katalysator, hjælper og beskytter, som f.eks. i den dramatiske situation, der har bogens titel, og senere da Mads Tang vil forgribe sig på Melissa. Bogen slutter meget åbent, så læseren venter spændt på den næste i serien. Det er en helstøbt roman, hvori vante normer opblødes, hvor miljøbeskrivelse og persontegninger præcis og sikker, og hvor sproget er markant og magtfuldt. Bogen vil være velegnet til selvstændig læsning fra 5.-6. kl., til oplæsning fra 3.-4. kl. og som led i danskundervisningen fra 5.-6. kl. Den farvelagte forside viser Silas i kamp med ulvene.


Politiken

d. 3. sep. 1988

af

af

Marianne Gade

d. 3. sep. 1988


Jyllands-posten

d. 19. sep. 1988

af

af

Jakob Gormsen

d. 19. sep. 1988


Berlingske tidende

d. 10. jan. 1989

af

af

Kirsten Holst

d. 10. jan. 1989


Børn & bøger

årg 41, nr 8 (1988)

af

af

Margrethe Mortensen

årg 41, nr 8 (1988)


Det fri Aktuelt

d. 22. aug. 1988

af

af

Steffen Larsen

d. 22. aug. 1988


BUM

årg 7, nr 3 (1988)

af

af

Jakob Gormsen

årg 7, nr 3 (1988)


Land & folk

d. 22. sep. 1988

af

af

Bodil Cold-Ravnkilde

d. 22. sep. 1988